Lidt fakta om racen

Islandsk Fårehund

Den Islandske Fårehund er en glad og livlig hund, der knytter sig tæt til familien og helst følger den overalt.
Den er venlig overfor alle og en stor børneven. Dens livlige væsen kommer mest til udtryk udendørs, da den hurtigt falder til ro og lægger sig til hvile ved ens fødder, når familien er i ro.
Den er meget lærenem og samarbejdsvillig, og har samtidig et selvstændigt sindelag.
Hunden har et medfødt instinkt for at gø under hyrdearbejdet. Den bruger sin gøen til at få heste og får til at flytte sig, og rovfugle til at holde sig fra lammene.
Opgaven med at beskytte lammene mod rovfuglene har udviklet så godt et syn hos hunden, at den kan få øje på fugle så højt oppe i luften, at vi mennesker knapt kan se dem. En flok fugle vil med usvigelig sikkerhed udløse en ivrig gøen. Da hunden er meget lærenem, kan den godt lære den at tie stille, når man ønsker det.
Den kræver en konsekvent, men ikke streng opdragelse. Den er ikke nogen udpræget beskytter, men er alligevel en pålidelig vagthund, der gør, men aldrig bider.
Den indordner sig nemt familiemønstret i både byen og på landet. Da den er en brugshund skal den have mulighed for at bruge sine evner. Ikke nødvendigvis ved at hyrde får, men gennem forskellige former for aktivering.
Den Islandske Fårehund er en lille, stærk og robust bygget spidshund, som ikke lader sig hæmme af uvejsomt terræn eller dårligt vejr. Den har en stærk og spændstig krop og den er let og adræt til fods. Pelsen er tyk og vandtæt og dens selvrensende evne gør, at en Islandsk Fårehund aldrig lugter af våd hund.
Den Islandske Fårehund er en stærk race. Da der i avlen i Island gennem flere hundrede år er lagt større vægt på brugsegenskaber end på udseendet, har vi en race, som har undgået de fleste arvelige sygdomme. Den eneste arvelige sygdom som racen er disponeret for, er hofteledsdysplasi. (HD).